Hvis du har haft akut brug for kontanter til at klare dig gennem en uge, er du sikkert stødt på reklamer for lån med syv dages tilbagebetalingstid. I dag findes de reelt ikke længere som lovligt produkt herhjemme, og det skyldes et loft over ÅOP på forbrugslån, som gør det matematisk umuligt at opkræve et gebyr på så kort en løbetid uden at ende langt over den lovlige grænse. I artiklen gennemgår jeg regnestykket, der viser, hvordan selv et lille fast gebyr sprænger loftet på blot syv dage, og peger på, hvor du i stedet kan finde en løsning, hvis pengeproblemet reelt kun handler om en enkelt uge.
Bedste lån i 7 dage lige nu
Udvælgelsen bygger på ÅOP, godkendelsesrate, hastighed og vilkår.
Arcadia Finans
ÅOP 4,9 – 24,9 % - Kontakt flere banker på én gang
- Høj godkendelsesprocent
- Svar samme dag
Bettercompared
ÅOP 2,04 – 24,99 % - Overblik på tværs
- ÅOP holdt lavt
- Uden binding
Letfinans
ÅOP 3,69 – 24,99 % - Få bankerne til at byde
- Tilpassede lånetilbud
- Gratis at bruge
Facit Bank
ÅOP op til 24,87 % - Bank med dansk baggrund
- Vilkår uden overraskelser
- Ansøg via web
Matchbanker
ÅOP 2,04 – 24,99 % - Se udbyderne side om side
- Billigere lån venter
- Gratis tjeneste
Ferratum
ÅOP op til 24,99 % - Dynamisk kredit
- Udbetales også i weekenden
- Hurtig identifikation med MitID
Cashper
ÅOP 24,31 % - Lån kun det, du mangler
- Kort tilbagebetalingstid
- Hurtig overførsel
L'EASY Minilån
ÅOP 19,65 – 24,87 % - Mindre lån, hurtig hjælp
- Klar på minutter
- Svar på stedet
MyLoan24
ÅOP 2,04 – 24,99 % - Sammenlign mange långivere
- Overblikket samlet
- Tilbud helt uden binding
Viiga Lån
ÅOP 21,56 – 24,87 % - Lån uden sikkerhedskrav
- Fast betaling
- MitID digitalt
D:E:R Privat Finans
ÅOP 13,06 – 24,87 % - Lån til forbrug i DK
- Fast rente og fast ydelse
- Online ansøgningsproces
PayMark Finans
ÅOP op til 24,9 % - Ingen sikkerhed nødvendig
- Samme ydelse hele vejen
- Ansøg via MitID
Weblånet
ÅOP 7,53 – 12,36 % - Flere tilbud, ét sted
- Op til 500.000 kr. i lån
- En samlet ansøgning
Kliklån
ÅOP — se udbyder - Ansøg online på minutter
- Ingen lang ventetid
- Hurtig udbetaling til NemKonto
L'EASY Kontantlån
ÅOP 11,94 – 24,87 % - Kendt dansk kreditudbyder
- Faste ydelser hver måned
- Hurtig udbetaling samme dag
FindBank
ÅOP — se udbyder - Flere banker – én søgning
- Ét fælles overblik
- Uden pris eller binding
Kreditnu
ÅOP 24,87 % - Kredit indtil 25.000 kr.
- Kun rente af det aktive træk
- Hurtig online start
CapitalBox
ÅOP — se udbyder - Lån til din virksomhed
- Hurtig udbetaling
- Smidige vilkår
Qred
ÅOP — se udbyder - Lån til dit firma
- Svar på selve dagen
- Ingen overraskende gebyrer
Bank Norwegian
ÅOP 9,15 – 20,73 % - Lån helt uden pant
- Brug pengene efter behov
- Ansøg bekvemt online
Lendo
ÅOP 4,58 – 24,99 % - Flere tilbud på én ansøgning
- Fri og uforpligtende
- Få svar hurtigt
Moneezy
ÅOP 3,34 – 24,99 % - Flere tilbud på én ansøgning
- Fri og uforpligtende
- Få svar hurtigt
Lånio
ÅOP 4,02 – 24,99 % - Flere tilbud på én ansøgning
- Fri og uforpligtende
- Få svar hurtigt
Lånio Plus
ÅOP — se udbyder - Flere tilbud på én ansøgning
- Fri og uforpligtende
- Få svar hurtigt
Bankino
ÅOP 3,6 – 21,77 % - Flere tilbud på én ansøgning
- Fri og uforpligtende
- Få svar hurtigt
Mybanker
ÅOP — se udbyder - Flere tilbud på én ansøgning
- Fri og uforpligtende
- Få svar hurtigt
- Flere tilbud på én ansøgning
- Fri og uforpligtende
- Få svar hurtigt
Unilån
ÅOP op til 24,9 % - Lån helt uden pant
- Brug pengene efter behov
- Ansøg bekvemt online
Creditstar
ÅOP — se udbyder - Penge udbetalt hurtigt
- Ansøgning underskrives med MitID
- Hurtigt behandlet
Mybanker Boliglån
ÅOP — se udbyder - Se boliglån side om side
- Høje lånebeløb
- Lange afdragsperioder
Annonce · Når du klikker videre til en udbyder, modtager tempest.dk provision — det ændrer ikke din pris. Listen er redaktionelt udvalgt. Du skal være fyldt 18 år for at låne, og alle udbydere foretager en kreditvurdering. Rente, ÅOP og vilkår afhænger af udbyder, beløb og din profil — tjek det konkrete renteeksempel hos udbyderen, inden du optager lån.
Sådan så markedet ud, før loftet kom
For en del år tilbage var det almindeligt at se udbydere af såkaldte kviklån og sms-lån, hvor du kunne låne mellem 500 og 3.000 kroner og betale tilbage efter syv, ti eller fjorten dage. Modellen var enkel: du lånte for eksempel 1.000 kroner og skulle betale 1.200 kroner tilbage en uge senere. Gebyret blev markedsført som et fast beløb – “kun 200 kroner i gebyr” – hvilket lød overkommeligt, fordi det ikke blev sat i forhold til, hvor kort tid pengene faktisk var lånt for.
Problemet var, at et fast gebyr på 20 procent af lånebeløbet, betalt tilbage efter kun en uge, svarer til en enorm årlig rente, hvis man regner det om til den sats, der bruges til at sammenligne lån: den årlige omkostning i procent, ÅOP. Fordi lånene havde så kort løbetid, kunne udbyderne tjene det samme beløb igen og igen på samme kunde, måned efter måned, uden at det så voldsomt dyrt ud i en enkelt annonce. For mange forbrugere – ofte unge og folk med i forvejen stram økonomi – endte det i en spiral af nye lån for at betale gamle lån tilbage.
Netop den type produkt var en af de vigtigste anledninger til, at der kom faste regler for, hvor dyrt et forbrugslån må være i Danmark, uanset hvordan prisen er sat sammen – som rente, som fast gebyr eller som en kombination.
ÅOP-loftet, der i praksis afskaffede de superkorte lån
Reglen, der har ændret markedet mest, er loftet over ÅOP på forbrugslån. I Danmark må den årlige omkostning i procent på et forbrugslån ikke overstige 25 procent. Det gælder, uanset om lånet kaldes et kviklån, et forbrugslån, et sms-lån eller noget helt fjerde, og uanset om løbetiden er en uge eller fem år.
Det centrale – og det, der gør syv dages løbetid til et særligt problem – er, at ÅOP altid beregnes som en årlig sats. Man tager den faktiske omkostning, du betaler for at have lånt pengene, og “strækker” den ud, som om den samme betalingsstruktur skulle gentages i et helt år. Det betyder, at et gebyr, som lyder fornuftigt over en måned eller et år, bliver ekstremt, hvis det samme kronebeløb skal betales på bare en uge, fordi den korte periode bliver ganget op mange gange for at nå frem til en årlig sats.
Konsekvensen er enkel, men afgørende: en långiver kan stort set ikke tage et gebyr, der giver økonomisk mening for virksomheden – altså dækker kreditvurdering, administration, risiko for tab og en fortjeneste – på et lån med syv dages løbetid, uden at overskride det lovlige loft med tusinder af procent. Derfor er den slags lån i praksis forsvundet fra det danske marked. De udbydere, der stadig findes, har i stedet forlænget løbetiderne markant, sådan at den samme kronemæssige omkostning bliver spredt ud over flere måneder – og dermed kan holde sig under loftet.
Regnestykket: derfor eksploderer ÅOP’en på bare syv dage
For at forstå, hvor voldsomt det her slår igennem, er det nødvendigt at kigge på selve beregningen. Forenklet – for et lån, hvor hele beløbet plus omkostningen betales tilbage i én samlet portion – kan man beskrive ÅOP med denne formel:
ÅOP = (1 + omkostning ÷ lånebeløb) opløftet i (365 ÷ antal dage) − 1
Det “365 ÷ antal dage”-led er det, der gør al forskellen. Ved et lån over et helt år er det led naturligvis 1, og ÅOP bliver bare omkostningen i procent af lånet. Men ved et lån over syv dage bliver leddet 365/7, altså cirka 52,1. Din omkostning bliver med andre ord opløftet til over 52. potens i beregningen – og selv en lille procentdel bliver enorm, når den bliver ganget op på den måde.
Lad os se, hvad forskellige faste gebyrer på et lån på 1.000 kroner over syv dage rent faktisk svarer til i ÅOP:
| Fast gebyr på 1.000 kr lånt i 7 dage | Gebyr i procent af lånet | Omregnet til ÅOP |
|---|---|---|
| 5 kr | 0,5 % | ca. 30 % |
| 10 kr | 1,0 % | ca. 68 % |
| 20 kr | 2,0 % | ca. 181 % |
| 50 kr | 5,0 % | ca. 1.172 % |
| 100 kr | 10,0 % | ca. 14.328 % |
| 150 kr | 15,0 % | ca. 145.960 % |
| 200 kr | 20,0 % | over 1.300.000 % |
Tabellen viser noget, der er værd at bide sig fast i: allerede et gebyr på 10 kroner for at låne 1.000 kroner i en uge – altså kun 1 procent af beløbet – giver en ÅOP på omkring 68 procent. Det er langt over det lovlige loft på 25 procent. Og gebyrer i den størrelsesorden, som de gamle kviklån typisk opererede med – 15-20 procent af beløbet – giver ÅOP-tal, der reelt er meningsløst høje og fuldstændig ulovlige efter dagens regler.
Det er ikke, fordi tallene i tabellen er urealistiske eller overdrevne. Det er simpelthen, hvad matematikken bag ÅOP-beregningen fører til, når man presser en fast omkostning ind på en periode så kort som syv dage.
Hvor lav skal omkostningen være for at holde sig under loftet?
Man kan også vende regnestykket om og spørge: hvad er den maksimale omkostning, en udbyder lovligt kan tage for et lån på 1.000 kroner, hvis lånet skal betales tilbage efter syv dage, og ÅOP’en samtidig skal holde sig inden for loftet på 25 procent?
Svaret er ubehageligt lille:
| Løbetid | Maksimal omkostning ved 25 % ÅOP (pr. 1.000 kr lånt) | Omkostning i procent af lånet |
|---|---|---|
| 7 dage | ca. 4,30 kr | 0,43 % |
| 14 dage | ca. 8,60 kr | 0,86 % |
| 30 dage | ca. 18,50 kr | 1,85 % |
| 60 dage | ca. 37,40 kr | 3,74 % |
| 90 dage | ca. 56,60 kr | 5,66 % |
| 180 dage | ca. 116,40 kr | 11,64 % |
| 365 dage | 250,00 kr | 25,00 % |
Ved syv dages løbetid må den samlede omkostning altså maksimalt være 4,30 kroner for hver 1.000 kroner, der lånes, hvis udbyderen skal holde sig inden for loftet. Det beløb dækker ikke engang de administrative minimumsomkostninger, der er forbundet med at oprette en kreditaftale, foretage en kreditvurdering og håndtere en tilbagebetaling – uanset hvor automatiseret processen er.
Det er præcis den her sammenhæng, der forklarer, hvorfor udbydere af korte lån har måttet ændre deres produkter fundamentalt. Ved at forlænge løbetiden til for eksempel 60 eller 90 dage får de plads til en omkostning, der rent faktisk kan dække driften, uden at ÅOP’en sprænger loftet. Ved syv dage er der stort set intet spillerum – og det er derfor, produktet i praksis er forsvundet fra markedet, ikke fordi udbyderne pludselig er blevet mere ansvarlige af sig selv, men fordi lovgivningen har lukket den økonomiske model, produktet var bygget på.
Det korte lån findes stadig – men i en anden form
Selvom lån med syv dages løbetid som selvstændigt produkt er væk, betyder det ikke, at markedet for hurtige penge er forsvundet. Det har bare flyttet sig til andre løbetider og andre produkttyper:
- Forbrugslån med kort minimumsløbetid – mange udbydere har i dag en minimumsløbetid på typisk 30, 60 eller 90 dage i stedet for en uge, netop fordi det giver plads til en lovlig ÅOP under 25 procent. Pengene kan stadig ofte udbetales samme dag eller inden for få timer.
- Kassekredit og overtræksfacilitet – i stedet for et selvstændigt lån med en bestemt løbetid får du en kreditramme, du kan trække på og betale tilbage, når det passer dig. Du betaler kun rente for de dage, du reelt har brugt af kreditten.
- Kreditkort – fungerer på samme måde: du betaler først, når fakturaen forfalder, og har typisk en rentefri periode, hvis du betaler hele saldoen tilbage til tiden.
Fælles for de moderne produkter er, at prisen er sat, så den kan holde sig under loftet, uanset hvor lang eller kort tid du faktisk bruger pengene. Det gør dem grundlæggende mere retvisende end de gamle syv-dages-lån, hvor prisen var fastsat, som om løbetiden altid var lige præcis en uge – uanset om du havde brug for pengene i tre dage eller tre uger.
Realistiske løsninger, hvis du kun mangler penge i en uge
Har du et akut, kortvarigt behov – for eksempel fordi en regning forfalder få dage før lønnen går ind – er der flere veje, der typisk er billigere og mere fleksible end at optage et nyt lån, uanset løbetid.
Aftalt kassekredit eller overtræk på din konto
Har du en aftalt kassekredit i din bank, er det ofte den billigste løsning til et helt kortvarigt behov. Du betaler kun rente for de dage, du reelt er i minus, og der er ingen fast oprettelsesomkostning, der skal fordeles ud over en uge. Renten på en kassekredit ligger typisk et sted mellem 10 og 20 procent i ÅOP afhængigt af banken og din kreditvurdering, men fordi du kun betaler for de faktiske dage, bliver den samlede omkostning ved et lille beløb i en uge ofte under 20 kroner.
Har du ikke en aftalt kassekredit, men banken tillader et uautoriseret overtræk, skal du være opmærksom på, at renten her typisk er markant højere end på en aftalt kredit – nogle banker opkræver også et særskilt overtræksgebyr. Ring til banken og bed om en aftalt kredit, før du overtrækker kontoen; det er ofte muligt at få en mindre ramme hurtigt, hvis du i øvrigt har en fast indkomst.
Kreditkort med rentefri periode
Har du et kreditkort, hvor du betaler den fulde saldo tilbage inden forfaldsdatoen, kan du i praksis låne pengene helt gratis i den rentefri periode, som ofte er 30-45 dage fra købet. Det gør et kreditkort til et af de billigste redskaber til at brofinansiere en uges tid, hvis du er sikker på at kunne betale hele belø
Hvem søger typisk et lån i 7 dage
Behovet for penge i en uge opstår sjældent planlagt. Det er bilen, der går i stykker tirsdag, og som skal være kørende til jobbet fredag. Det er huslejen, der forfalder tre dage før lønnen går ind. Det er tandlægeregningen, der dukker op midt i en måned, hvor kontoen allerede er presset.
Fælles for de fleste, der leder efter et lån med syv dages løbetid, er at beløbet er relativt lille – typisk mellem 1.000 og 5.000 kroner – og at behovet er akut. Problemet er, at netop denne kombination af lille beløb og kort løbetid er dér, hvor ÅOP-loftet rammer hårdest, som vi har været inde på tidligere i artiklen. Et gebyr, der føles overkommeligt i kroner og øre, bliver matematisk voldsomt, når det regnes om til en årlig procentsats over kun syv dage.
Det betyder ikke, at behovet ikke er reelt. Det betyder, at løsningen sjældent hedder et lån, der er skræddersyet til præcis én uge. I praksis ender de fleste låntagere med et produkt, der har en længere løbetid end de faktisk har brug for – simpelthen fordi det er den eneste lovlige måde at holde ÅOP’en nede på.
Regneeksempel: 3.500 kroner til en uventet regning
Lad os tage et konkret eksempel, som mange kan nikke genkendende til. Du mangler 3.500 kroner til en reparation på bilen, og du forventer at kunne betale beløbet tilbage, når lønnen lander om syv dage.
Hvis en udbyder tilbød dette som et rent syv-dages lån med et fast gebyr på 300 kroner, ville regnestykket se sådan ud:
| Post | Beløb |
|---|---|
| Lånebeløb | 3.500 kr. |
| Gebyr | 300 kr. |
| Tilbagebetaling i alt | 3.800 kr. |
| Omkostning i procent af lånet | 8,6 % |
| Omregnet til ÅOP (7 dages løbetid) | Over 500 % |
En omkostning på 8,6 procent lyder ikke voldsomt i sig selv. Problemet opstår, når man ganger den op til et helt år, fordi ÅOP per definition er en årlig sats. Et gebyr, der er overkommeligt at betale én gang, bliver et tal, der langt overstiger det lovlige loft på 25 procent, så snart man regner det om til, hvad det ville koste at låne på samme vilkår i 365 dage.
Det er præcis denne regnemæssige mekanik, der har gjort, at ingen lovlig udbyder i Danmark i dag kan tilbyde et rent syv-dages lån med et gebyr, der dækker deres omkostninger og samtidig holder sig under loftet. Beløbet bliver nødt til at være så lille, at det knap kan betale sig at administrere lånet.
Sammenligning: samme behov, tre forskellige løsninger
For at illustrere hvor stor forskel løbetiden gør, kan vi sammenligne tre måder at låne 3.500 kroner på, hvor du reelt kun har brug for pengene i en uge, men hvor produktets faktiske løbetid varierer.
| Produkt | Løbetid | Ca. samlet omkostning | ÅOP |
|---|---|---|---|
| Kortfristet forbrugslån (lovligt maksimum) | 30-60 dage | 150-300 kr. | Op til 25 % |
| Kassekredit, allerede oprettet | Løbende | 15-40 kr. i rente for 7 dage | 10-20 % |
| Kreditkort med rentefri periode, betalt inden fristen | Op til ca. 45 dage rentefrit | 0 kr., hvis betalt til tiden | 0 % |
Tabellen viser noget centralt: jo mere fleksibelt produktet er i forhold til din faktiske betalingsevne, jo billigere bliver lånet i praksis. Et kreditkort, du allerede har, og som du betaler tilbage inden den rentefrie periode udløber, er reelt det billigste alternativ – men kun hvis du rent faktisk kan indfri hele beløbet, når fristen kommer. Kassekreditten er dyrere i rente, men til gengæld fleksibel, hvis du er usikker på præcis hvornår pengene lander. Det korte forbrugslån er det dyreste af de tre, men til gengæld tilgængeligt for dem, der hverken har kassekredit eller kreditkort.
Typiske fejl, når man låner penge til kun en uge
Når behovet er akut, er der en tendens til at handle hurtigt og overse detaljer, der senere koster dyrt. Her er de fejl, jeg oftest støder på, når læsere skriver til mig om kortfristede lån.
- At forveksle kronebeløb med reel omkostning. Et gebyr på 200 kroner lyder billigt. Men sat i forhold til et lån på 1.500 kroner over en uge svarer det til en ÅOP, der er langt over, hvad nogen lovlig udbyder må tilbyde – hvilket i sig selv er et signal om, at noget er galt med tilbuddet.
- At låne mere, end man reelt mangler. Fordi den mindste enhed hos mange udbydere starter ved 2.000-3.000 kroner, ender man med at låne mere end de 800-1.000 kroner, man faktisk manglede – og betaler rente og gebyr af hele beløbet.
- At overse den effektive løbetid. Et lån markedsført som kortfristet kan i praksis have en løbetid på 30 eller 60 dage, fordi det er det, der skal til for at overholde ÅOP-loftet. Hvis du planlægger at betale tilbage om syv dage, men lånet er sat op til 60 dages løbetid med en fast rentestruktur, kan det være dyrere at indfri lånet før tid end du forventer, medmindre udbyderen tilbyder gebyrfri førtidig indfrielse.
- At ikke undersøge, om man allerede har adgang til billigere kredit. Rigtig mange danskere har en dispositionsret på deres konto eller et kreditkort med rentefri periode, som slet ikke bliver overvejet, fordi et nyt lån føles som den hurtigste løsning.
- At tage endnu et lån for at dække det første. Hvis pengene, du skulle bruge en uge, alligevel ikke er der, når fristen kommer, er den næste fejl at optage et nyt lån for at betale det gamle. Det er her, en enkeltstående likviditetsudfordring kan udvikle sig til en gældsspiral.
Hvad gør du, hvis du allerede har taget et kortfristet lån og fortryder
Har du allerede indgået en aftale om et kortfristet lån og er begyndt at tvivle på, om det var en god idé, er der et par konkrete ting, du kan undersøge.
Alle forbrugslån i Danmark er omfattet af en fortrydelsesret på 14 dage fra aftalens indgåelse, jævnfør kreditaftaleloven. Det gælder også kortfristede lån. Fortryder du inden for de 14 dage, skal du betale lånebeløbet tilbage plus den rente, der er påløbet i den periode, du har haft pengene til rådighed – men du slipper for eventuelle etableringsgebyrer og den fulde omkostning, du ellers skulle have betalt.
Hvis fortrydelsesretten er udløbet, er næste skridt at kontakte udbyderen direkte og spørge, om der er mulighed for førtidig indfrielse, og hvad det i givet fald koster. Loven giver dig ret til at indfri et lån før tid, men udbyderen må opkræve et rimeligt gebyr for det tabte renteprovenu, afhængigt af lånets restløbetid.
Er situationen, at du ikke kan betale tilbage som aftalt, er det vigtigste at tage kontakt til udbyderen, før betalingen misligholdes. De fleste lovlige långivere vil hellere lave en betalingsaftale end sende sagen til inkasso, fordi det også er dyrt og besværligt for dem. Vent ikke til rykkeren kommer – jo tidligere du melder ud, at du er i tvivl om, hvorvidt du kan betale, jo flere muligheder har du.
Sådan undgår du at stå i samme situation om en måned
Et lån, der kun dækker en uges likviditetshul, løser det akutte problem, men ikke det underliggende. Hvis du gentagne gange oplever, at der er for lidt luft mellem lønningerne, er det værd at kigge på, hvorfor det sker – og hvad der skal til for at bryde mønstret.
En simpel, men ofte overset løsning er en lille buffer-opsparing på en separat konto. Selv 500 kroner om måneden i seks måneder giver dig en pude på 3.000 kroner, som kan dække præcis den type uventede regning, vi har regnet på tidligere. Det kræver disciplin at spare op, når økonomien i forvejen er stram, men selv en beskeden buffer betyder, at du ikke skal ud og betale en omkostning, der – regnet om til ÅOP – ligger tæt på lovens maksimum, næste gang bilen driller.
Et andet greb er at gennemgå, hvornår dine faste udgifter forfalder i forhold til din lønudbetaling. Mange oplever likviditetsproblemer, ikke fordi de mangler penge over en måned som helhed, men fordi huslejen trækkes den 1., mens lønnen først kommer den 5. Nogle udlejere og forsyningsselskaber er villige til at rykke betalingsdatoen, hvis du beder om det – det koster ikget at spørge, og det kan fjerne behovet for kortfristet lånefinansiering helt.
Hvis du oplever, at behovet for kortfristede lån vender tilbage måned efter måned, er det et tegn på, at økonomien samlet set ikke hænger sammen – og her er et lån, uanset løbetid, ikke svaret. I den situation er gratis og uvildig gældsrådgivning, for eksempel hos Forbrugerrådet Tænk eller din kommunes rådgivning, et bedre sted at starte end endnu en låneaftale.
Hvornår et kortfristet lån stadig giver mening
Alt det ovenstående betyder ikke, at et kortfristet forbrugslån aldrig er en fornuftig løsning. Det giver mening, når tre betingelser er opfyldt samtidig: du ved præcis, hvornår pengene til at betale tilbage lander, beløbet er lille nok til, at den samlede omkostning er overskuelig i kroner og øre, og du har allerede undersøgt de billigere alternativer – kassekredit, kreditkort, lån af familie – uden held.
Er du i den situation, er det vigtigste at sammenligne den faktiske ÅOP mellem udbydere, selv når forskellen i kroner virker lille. En forskel på få hundrede kroner i gebyr kan svare til en markant forskel i ÅOP, netop fordi løbetiden er så kort. Brug altid ÅOP’en, ikke det nominelle gebyr, som dit sammenligningsgrundlag, og læs altid det samlede tilbagebetalingsbeløb, før du skriver under.