Hvis du slet ingen indkomst har, må du desværre indstille dig på, at stort set alle lovlige långivere i Danmark vil afvise din ansøgning. Det handler ikke om, at bankerne er strenge eller kviklånsselskaberne kræsne af princip – de er simpelthen forpligtet af loven til at vurdere, om du kan betale lånet tilbage, og uden nogen indtægt overhovedet er svaret givet på forhånd. Men “ingen indkomst” er noget andet end “lav indkomst”, og der findes faktisk flere indtægtskilder, som måske ikke føles som “rigtig” løn, men som alligevel tæller med i en kreditvurdering. I denne artikel ser vi nærmere på, hvad der reelt tæller med, hvornår en medansøger eller kautionist kan gøre forskellen, og hvad dine muligheder er, hvis svaret alligevel ender med at blive nej.
Bedste lån uden indkomst lige nu
Udvælgelsen bygger på ÅOP, godkendelsesrate, hastighed og vilkår.
Arcadia Finans
ÅOP 4,9 – 24,9 % - Kontakt flere banker på én gang
- Høj godkendelsesprocent
- Svar samme dag
Bettercompared
ÅOP 2,04 – 24,99 % - Overblik på tværs
- ÅOP holdt lavt
- Uden binding
Letfinans
ÅOP 3,69 – 24,99 % - Få bankerne til at byde
- Tilpassede lånetilbud
- Gratis at bruge
Facit Bank
ÅOP op til 24,87 % - Bank med dansk baggrund
- Vilkår uden overraskelser
- Ansøg via web
Matchbanker
ÅOP 2,04 – 24,99 % - Se udbyderne side om side
- Billigere lån venter
- Gratis tjeneste
Ferratum
ÅOP op til 24,99 % - Dynamisk kredit
- Udbetales også i weekenden
- Hurtig identifikation med MitID
Cashper
ÅOP 24,31 % - Lån kun det, du mangler
- Kort tilbagebetalingstid
- Hurtig overførsel
L'EASY Minilån
ÅOP 19,65 – 24,87 % - Mindre lån, hurtig hjælp
- Klar på minutter
- Svar på stedet
MyLoan24
ÅOP 2,04 – 24,99 % - Sammenlign mange långivere
- Overblikket samlet
- Tilbud helt uden binding
Viiga Lån
ÅOP 21,56 – 24,87 % - Lån uden sikkerhedskrav
- Fast betaling
- MitID digitalt
D:E:R Privat Finans
ÅOP 13,06 – 24,87 % - Lån til forbrug i DK
- Fast rente og fast ydelse
- Online ansøgningsproces
PayMark Finans
ÅOP op til 24,9 % - Ingen sikkerhed nødvendig
- Samme ydelse hele vejen
- Ansøg via MitID
Weblånet
ÅOP 7,53 – 12,36 % - Flere tilbud, ét sted
- Op til 500.000 kr. i lån
- En samlet ansøgning
Kliklån
ÅOP — se udbyder - Ansøg online på minutter
- Ingen lang ventetid
- Hurtig udbetaling til NemKonto
L'EASY Kontantlån
ÅOP 11,94 – 24,87 % - Kendt dansk kreditudbyder
- Faste ydelser hver måned
- Hurtig udbetaling samme dag
FindBank
ÅOP — se udbyder - Flere banker – én søgning
- Ét fælles overblik
- Uden pris eller binding
Kreditnu
ÅOP 24,87 % - Kredit indtil 25.000 kr.
- Kun rente af det aktive træk
- Hurtig online start
CapitalBox
ÅOP — se udbyder - Lån til din virksomhed
- Hurtig udbetaling
- Smidige vilkår
Qred
ÅOP — se udbyder - Lån til dit firma
- Svar på selve dagen
- Ingen overraskende gebyrer
Bank Norwegian
ÅOP 9,15 – 20,73 % - Lån helt uden pant
- Brug pengene efter behov
- Ansøg bekvemt online
Lendo
ÅOP 4,58 – 24,99 % - Flere tilbud på én ansøgning
- Fri og uforpligtende
- Få svar hurtigt
Moneezy
ÅOP 3,34 – 24,99 % - Flere tilbud på én ansøgning
- Fri og uforpligtende
- Få svar hurtigt
Lånio
ÅOP 4,02 – 24,99 % - Flere tilbud på én ansøgning
- Fri og uforpligtende
- Få svar hurtigt
Lånio Plus
ÅOP — se udbyder - Flere tilbud på én ansøgning
- Fri og uforpligtende
- Få svar hurtigt
Bankino
ÅOP 3,6 – 21,77 % - Flere tilbud på én ansøgning
- Fri og uforpligtende
- Få svar hurtigt
Mybanker
ÅOP — se udbyder - Flere tilbud på én ansøgning
- Fri og uforpligtende
- Få svar hurtigt
- Flere tilbud på én ansøgning
- Fri og uforpligtende
- Få svar hurtigt
Unilån
ÅOP op til 24,9 % - Lån helt uden pant
- Brug pengene efter behov
- Ansøg bekvemt online
Creditstar
ÅOP — se udbyder - Penge udbetalt hurtigt
- Ansøgning underskrives med MitID
- Hurtigt behandlet
Mybanker Boliglån
ÅOP — se udbyder - Se boliglån side om side
- Høje lånebeløb
- Lange afdragsperioder
Annonce · Når du klikker videre til en udbyder, modtager tempest.dk provision — det ændrer ikke din pris. Listen er redaktionelt udvalgt. Du skal være fyldt 18 år for at låne, og alle udbydere foretager en kreditvurdering. Rente, ÅOP og vilkår afhænger af udbyder, beløb og din profil — tjek det konkrete renteeksempel hos udbyderen, inden du optager lån.
Derfor kræver alle långivere en indkomst
Når en bank, et realkreditinstitut eller et forbrugslånsselskab vurderer din låneansøgning, er det ikke et spørgsmål om god vilje. Det er lovpligtigt. Efter kreditaftaleloven skal enhver långiver i Danmark foretage en kreditværdighedsvurdering, før der udbetales et lån. Formålet er at beskytte både långiver og låntager mod lån, der reelt ikke kan betales tilbage.
I praksis betyder det, at långiveren skal have et realistisk billede af din økonomi: hvad du tjener eller modtager af faste indtægter, hvad du har af faste udgifter, og hvad der er tilbage – dit såkaldte rådighedsbeløb. Har du ingen indtægt af nogen art, er der intet rådighedsbeløb at låne op imod, og långiveren kan ikke lovligt godkende ansøgningen, uanset hvor lille lånebeløbet er.
Det gælder både de klassiske banklån, forbrugslån fra online-udbydere og de mindre kviklån. Der findes ingen lovlig genvej. Hvis du støder på en udbyder, der reklamerer med lån “uden kreditvurdering” eller “uden indkomstkrav”, er det et rødt flag – enten er der tale om ulovlig långivning, eller også er vilkårene markant dårligere, end de udgiver sig for at være.
Hvad kigger banken egentlig efter
Når din ansøgning bliver behandlet, ser långiveren typisk på tre ting:
- Størrelsen og stabiliteten af din indkomst – er den fast og tilbagevendende, eller er den tilfældig og svingende
- Dine faste udgifter – husleje, forsikringer, transport, børnebidrag og eksisterende gæld
- Din kredithistorik – om du tidligere har misligholdt lån, og om du står registreret hos et gældsregister som RKI eller Debitor Registret
Uden en indkomst af nogen art falder hele fundamentet for beregningen bort. Derfor er spørgsmålet i praksis sjældent “kan jeg låne helt uden indkomst”, men snarere “hvad tæller som indkomst, og er min indkomst høj nok”.
Hvad tæller som indkomst i en kreditvurdering
Mange tror fejlagtigt, at kun løn fra et fast arbejde tæller. Sådan er det ikke. Långivere ser på al dokumenterbar og tilbagevendende indtægt – uanset om den kommer fra en arbejdsgiver, det offentlige eller en pensionsordning.
SU
Statens Uddannelsesstøtte tæller som indkomst, og mange banker og långivere accepterer SU som eneste indtægtsgrundlag – men lånemulighederne bliver tilsvarende mindre. En udeboende SU-modtager får i 2026 omkring 6.400 kr. om måneden før skat, hjemmeboende noget mindre. Efter skat og faste udgifter som husleje, mad og transport er der typisk kun få hundrede kroner tilbage om måneden, og det sætter en naturlig grænse for, hvor stort et lån du kan få godkendt.
Folkepension og førtidspension
Både folkepension og førtidspension regnes som fast, stabil indkomst og bliver ofte vurderet mere positivt end for eksempel freelanceindtægt, netop fordi udbetalingen er forudsigelig og livslang eller langvarig. Har du folkepension suppleret med en pensionsopsparing eller ATP, tæller det hele med. Mange banker er faktisk villige til at yde mindre lån til pensionister, forudsat at rådighedsbeløbet er til det, og at lånets løbetid ikke strækker sig urealistisk langt ud i fremtiden.
Dagpenge og kontanthjælp
Dagpenge fra en a-kasse tæller som indkomst og behandles af mange långivere på linje med lønindkomst, om end med en vis forsigtighed, fordi dagpengeperioden er tidsbegrænset. Kontanthjælp tæller også som indkomst, men fordi beløbet er lavere og ofte reguleres efter formue og samlivsstatus, ser långivere typisk strengere på ansøgninger baseret alene på kontanthjælp. Det udelukker ikke automatisk et lån, men det begrænser beløbet markant.
Andre offentlige ydelser
Herudover findes en række ydelser, der i varierende grad kan tælle med:
- Efterløn – behandles ofte som en stabil indkomst, ligesom folkepension
- Sygedagpenge – tæller med, men den tidsbegrænsede karakter kan gøre långivere tilbageholdende ved længere lånetyper
- Barselsdagpenge – tæller med i den periode, ydelsen løber
- Underholdsbidrag og børnebidrag – regnes normalt som indkomst, men indgår sjældent alene som grundlag for et lån
- Boligstøtte – tæller i praksis ikke som indkomst i sig selv, men reducerer din faste boligudgift og forbedrer dermed dit rådighedsbeløb
Kapitalindkomst og formue
Har du ikke løbende indkomst, men til gengæld en opsparing, værdipapirer eller en friværdi i en bolig, kan det i visse tilfælde erstatte eller supplere en indkomstvurdering – særligt ved lån med sikkerhed, som billån eller boliglån. Almindelige forbrugslånsudbydere lægger dog sjældent vægt på formue alene, fordi de ikke har nem adgang til at gøre krav gældende i den uden en fast, retligt bindende sikkerhedsstillelse.
Sådan ser regnestykket ud i praksis
For at illustrere, hvor stor forskel indkomstniveauet gør, har vi sat tre typiske situationer op ved siden af hinanden. Tallene er forenklede eksempler og skal ikke tages som en garanti for, hvad du konkret kan låne – men de viser tydeligt, hvorfor rådighedsbeløbet er det, der afgør alt.
| Situation | Månedlig indkomst (efter skat, ca.) | Faste udgifter i alt | Rådighedsbeløb |
|---|---|---|---|
| Udeboende SU-modtager | 5.700 kr. | 5.200 kr. (husleje, mad, transport, forsikring) | 500 kr. |
| Dagpengemodtager, enlig | 15.800 kr. | 11.500 kr. | 4.300 kr. |
| Folkepensionist med ATP | 14.200 kr. | 9.800 kr. | 4.400 kr. |
Som det fremgår, er det ikke kun størrelsen af indkomsten, men forholdet mellem indkomst og faste udgifter, der bestemmer, hvor meget der reelt er plads til en månedlig ydelse på et lån. En långiver vil typisk kræve, at der er en vis luft i rådighedsbeløbet, både til den nye ydelse og til uforudsete udgifter – de fleste bruger tommelfingerregler om, at den nye lånydelse maksimalt må udgøre en mindre del af rådighedsbeløbet, ofte en tredjedel eller mindre.
Eksempel: Hvad et lån faktisk koster med lav indkomst
Sig, at en SU-modtager med 500 kr. i månedligt rådighedsbeløb ønsker at låne 30.000 kr. til en løbetid på 3 år, og at långiveren tilbyder en ÅOP på 15 procent. Sådan ser ydelsen ud:
| Lånebeløb | Løbetid | ÅOP | Månedlig ydelse | Samlet tilbagebetaling |
|---|---|---|---|---|
| 30.000 kr. | 36 måneder | 15 % | ca. 1.040 kr. | ca. 37.450 kr. |
En ydelse på 1.040 kr. om måneden er mere end det dobbelte af det rådighedsbeløb, vi regnede med ovenfor. Det er præcis den slags regnestykke, en långiver laver automatisk, og som gør, at ansøgningen bliver afvist – ikke fordi banken vil være svær, men fordi lånet reelt ikke kan betales tilbage uden at gå ud over husleje og mad. Skulle samme SU-modtager i stedet søge om 5.000 kr. over 12 måneder, ville ydelsen falde til omkring 450 kr. om måneden, hvilket ligger tættere på, hvad rådighedsbeløbet kan bære – men stadig tæt på grænsen.
Pointen er, at lav indkomst ikke kun begrænser, om du kan låne, men også hvor meget. Jo lavere indkomst, jo mindre lån, kortere løbetid eller lavere ÅOP skal der til, før tallene går op.
Medansøger eller kautionist – den mest realistiske vej til et lån
Har du ingen eller kun meget lav indkomst, er den mest udbredte og realistiske løsning at søge lånet sammen med en medansøger, eller at få en kautionist til at stå bag ansøgningen. Det er ikke en juridisk genvej, der omgår kreditvurderingen – tværtimod bliver kreditvurderingen bare udvidet til at omfatte to personers økonomi i stedet for én.
Forskellen på medansøger og kautionist
En medansøger er medejer af gælden fra dag ét. Långiveren vurderer jeres samlede økonomi, og I hæfter typisk solidarisk for hele lånet – det vil sige, at långiveren kan kræve hele beløbet betalt af den ene part, hvis den anden ikke betaler. Det bruges ofte af par, forældre og barn, eller søskende, der låner sammen til for eksempel en bil eller en større anskaffelse.
En kautionist derimod står typisk ikke som reel låntager fra start, men som en person, der stiller sikkerhed for, at lånet bliver betalt, hvis den primære låntager ikke kan. I praksis bliver kautionisten kreditvurderet næsten på samme måde som en medansøger, fordi långiveren skal kunne stole på, at kautionisten faktisk kan indfri gælden, hvis det bliver nødvendigt.
Hvad det kræver af den, der stiller op
Hvis du overvejer at bede en forælder, ægtefælle eller ven om at være medansøger eller kautionist, skal vedkommende:
- Have en fast og dokumenterbar indkomst, der kan bære både egne udgifter og det nye lån
- Ikke stå registreret med betalingsanmærkninger eller være i RKI
- Være indforstået med, at de hæfter juridisk og økonomisk for hele lånet – ikke kun “moralsk”
Det er værd at sige højt: at kautionere for et lån er ikke en formalitet. Går låntager konkurs, dør, mister sit arbejde eller bare undlader at betale, står kautionisten med hele regningen og kan selv ende i RKI. Det er derfor en beslutning, der bør tages med fuld åbenhed om konsekvenserne – ikke som en hurtig tjeneste mellem familie.
Hvornår giver det mening
En medansøger giver særligt mening, hvis I reelt skal dele forbruget – for eksempel et par, der låner til møbler eller en bil, de begge bruger. En kautionist giver mere mening ved enkeltstående, veldefinerede lån, hvor låntager forventer en snarlig indkomststigning – for eksempel en studerende, der om kort tid færdiggør sin uddannelse og får fast arbejde.
Hvis du reelt står helt uden indkomst
Er du i den situation, at du hverken har løn, SU, dagpenge, pension eller andre offentlige ydelser, er det ærlige svar, at der ikke findes et lovligt lån, der passer til din situation lige nu. Det er ikke, fordi långiverne er urimelige – det er, fordi et lån under de omstændigheder med stor sandsynlighed vil forværre din økonomi frem for at løse noget.
Undersøg, om du er berettiget til en offentlig ydelse
Før du overhovedet begynder at lede efter et lån, er det værd at afklare, om du reelt har ret til en ydelse, du endnu ikke har søgt. Det kan for eksempel være kontanthjælp, sygedagpenge, boligstøtte eller en overgangsydelse. Kommunens borgerservice eller din a-kasse kan hjælpe med at afklare, hvad du er berettiget til – og en godkendt ydelse kan i sig selv åbne for et lille lån, hvis behovet stadig er der.
Sælg eller belån et aktiv frem for at optage forbrugsgæld
Har du en bil, et smykke, en anden ejendel af værdi eller opsparing i en pensionsordning, kan det i nogle tilfælde give mere mening at sælge eller belåne aktivet end at optage et forbrugslån uden sikkerhed. Et pantelån mod en genstand er typisk dyrere i rente end et banklån, men kræver ikke en løbende indkomst på samme måde, fordi långiveren har genstanden som sikkerhed. Det er dog stadig en dyr løsning, og du risikerer at miste genstanden, hvis du ikke indfrier lånet til tiden.
Spørg familie og netværk – med klare aftaler
Et lån fra familie eller venner er ikometisk set ofte den billigste løsning, fordi der typisk ikke er renter eller gebyrer involveret. Men netop fordi der ikke er en bank til at holde styr på tingene, er det vigtigt at lave en skriftlig aftale om beløb, tilbagebetalingstid og eventuelle renter – også selvom det føles unødvendigt formelt over for et familiemedlem. Det beskytter både forholdet og begge parters retssikkerhed, hvis noget senere går galt.
Kontakt gratis, uvildig gældsrådgivning
Har du ingen indkomst og samtidig eksisterende gæld, du er bekymret for at kunne betale, er det værd at kontakte en gratis gældsrådgivning frem for at forsøge at låne dig ud af problemet. Flere kommuner tilbyder gratis gældsrådgivning, og organisationer som Forbrugerrådet Tænk kan give uvildig vejledning om, hvordan du får overblik over din økonomi og eventuelt forhandler med kreditorer. Et nyt lån løser sjældent et grundlæggende indkomstproblem – det udskyder det typisk blot og lægger renter oveni.
Studerende uden anden indkomst end SU
Rigtig mange, der søger efter “lån uden indkomst”, er studerende, som kun har SU at stille op med. Her er situationen lidt anderledes end for andre uden fast indkomst, fordi SU faktisk anerkendes som indkomst af de fleste udbydere – det er blot ofte for lavt et beløb til at bære et stort lån.
SU-lån
Det mest oplagte valg for studerende er SU-lånet, som administreres af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Det er ikke et almindeligt forbrugslån, men et statsgaranteret lån med en fast, lav rente, som typisk ligger markant under, hvad du kan opnå i et forbrugslån. Renten reguleres løbende og har historisk ligget et godt stykke under bankernes forbrugslånsrenter. Til gengæld skal SU-lånet betales tilbage, når du er færdig med at studere, og det bør ikke forveksles med “gratis penge” – det er gæld, akkurat som ethvert andet lån.
Almindelige forbrugslån til studerende
Vil du derudover optage et almindeligt forbrugslån ved siden af SU, skal du være forberedt på, at beløbet bliver begrænset, og at renten kan være højere, end du forventer, fordi banken vurderer den lave og midlertidige indkomst som en risiko. Nogle banker tilbyder særlige studielån med lempeligere vilkår end almindelige forbrugslån, ofte fordi de regner med, at din indkomst stiger markant, når du er færdiguddannet. Det er værd at undersøge, om din bank har den slags produkt, før du søger et generelt forbrugslån online.
Hvorfor boliglån og billån stiller endnu større krav
Hvis du overvejer et realkreditlån, banklån til bolig eller et billån, er kravene til indkomst markant strengere end ved mindre forbrugslån. Det skyldes både lånenes størrelse og løbetid samt en række specifikke regler, der gælder for boligfinansiering.
Realkredit og boliglån
Realkreditinstitutter er underlagt særlige regler om gældsfaktor og rådighedsbeløb, der skal sikre, at du kan bære boligudgiften også ved en rentestigning. Uden en fast og tilstrækkelig indkomst vil et realkreditlån stort set aldrig kunne godkendes, uanset boligens værdi. Har du kun SU, dagpenge eller kontanthjælp, er det derfor typisk ikke realistisk at optage et selvstændigt boliglån – her er en medansøger med en stabil indkomst ofte en forudsætning snarere end en mulighed.
Billån
Ved billån stiller bilen selv som sikkerhed, hvilket gør det en anelse lettere end et usikret forbrugslån, men indkomstkravet forsvinder ikke. Långiveren skal stadig kunne se, at du kan betale den månedlige ydelse, og uden nogen indkomst vil selv et billån med bilen som pant blive afvist.
Sådan styrker du din ansøgning, når indkomsten er lav
Selvom du ikke kan tale dig fra et manglende regnestykke, er der konkrete ting, du kan gøre for at forbedre dine chancer, når indkomsten er lav, men ikke fraværende.
Søg et mindre beløb
Jo mindre du søger om, jo lavere bliver den månedlige ydelse, og jo mere sandsynligt er det, at dit rådighedsbeløb kan bære den. En ansøgning om 5.000 kr. har markant bedre odds end en ansøgning om 30.000 kr. med samme indkomstgrundlag.
Vælg en længere løbetid – med omtanke
En længere løbetid sænker den månedlige ydelse, men øger den samlede renteomkostning. Det kan være en fornuftig løsning, hvis det handler om at få en ydelse, der reelt kan betales – men det bør ikke bruges til at låne et større beløb, end du faktisk har brug for, blot fordi ydelsen ser overkommelig ud.
Nedbring anden gæld først
Har du i forvejen et forbrugslån, en kassekredit eller ubetalte regninger, vil det forbedre din sag markant at få nedbragt eller indfriet dem, før du søger nyt lån. Långivere ser på din samlede gældsbelastning, ikke kun det nye lån isoleret.
Dokumentér faste udgifter grundigt
Nogle rådighedsberegninger bruger standardsatser for leveomkostninger, mens andre tager udgangspunkt i dine faktiske udgifter. Kan du dokumentere, at dine faste udgifter reelt er lavere end standardsatserne – for eksempel fordi du bor billigt eller ikke har bil – kan det i nogle tilfælde give plads til et lidt større rådighedsbeløb i beregningen.
Overvej sikkerhed fremfor blankolån
Har du et aktiv, du kan stille som sikkerhed – en bil uden gæld, en pensionsopsparing eller lignende – kan det gøre långiveren mere villig til at se på ansøgningen, selv med en lav indkomst, fordi risikoen for långiveren er lavere.
Pas på lokkende tilbud om lån “uden indkomstkrav”
Når man søger på nettet efter “lån uden indkomst”, støder man ofte på udbydere, der lover lån “uden kreditvurdering”, “med garanti for godkendelse” eller “uden dokumentation”. Det er værd at slå fast helt tydeligt: Alle lovlige långivere i Danmark er forpligtet til at kreditvurdere dig, og ingen kan lovligt garantere godkendelse på forhånd, uanset hvad reklamen siger.
Udbydere, der reklamerer med det modsatte, opererer enten uden for dansk lovgivning, retter sig mod forbrugere i andre lande, eller dækker i virkeligheden over ublu gebyrer og renter, der først bliver synlige, når du har underskrevet. I Danmark må den årlige omkostning i procent (ÅOP) på et forbrugslån desuden ikke overstige 25 procent – ser du tilbud, der antyder markant højere reelle omkostninger, eller som slet ikke oplyser ÅOP, bør det få alarmklokkerne til at ringe.
Har du brug for et lån og møder et sådant tilbud, er det bedste råd at lade være og i stedet rette henvendelse til en etableret bank eller et kendt, reguleret forbrugslånsselskab, selv hvis svaret ender med at blive nej. Et nej fra en seriøs udbyder er bedre end et ja fra en tvivlsom aktør, der senere kan vise sig at koste langt mere, end du regnede med.
Overblik: Hvornår er et lån uden fast lønindkomst realistisk
Som en opsummering af hele gennemgangen kan man dele situationen op i tre kategorier, alt efter hvor du befinder dig:
| Situation | Realistisk mulighed for lån | Bedste vej frem |
|---|---|---|
| Ingen indkomst overhovedet | Meget lille til ingen | Afklar ret til offentlig ydelse, søg gældsrådgivning, overvej sikkerhed eller familielån |
| Lav, men stabil indkomst (SU, dagpenge, pension, kontanthjælp) | Begrænset, mindre lånebeløb | Søg et mindre beløb, dokumentér udgifter, overvej medansøger |
| Lav indkomst suppleret af medansøger/kautionist med god økonomi | Rimelig, afhængig af den anden parts økonomi | Vælg en medansøger med stabil indkomst og ren kredithistorik |
Tabellen understreger det, der går igen gennem hele artiklen: Det er ikke et spørgsmål om at finde den rette udbyder, men om det grundlæggende regnestykke går op. Jo bedre du kan dokumentere en stabil indkomst – uanset kilden – og jo mindre du søger om, jo større er chancen for et ja.
Ofte stillede spørgsmål om lån uden indkomst
Kan jeg få et lån, hvis jeg kun har SU?
Ja, SU tæller som indkomst hos de fleste långivere, men fordi beløbet er relativt lavt, vil du typisk kun kunne låne et mindre beløb med en kort løbetid. Søger du et større lån, vil en medansøger med en højere og mere stabil indkomst ofte være nødvendig.
Tæller boligstøtte som indkomst i en låneansøgning?
Boligstøtte regnes normalt ikke som selvstændig indkomst, men den sænker din faste boligudgift og forbedrer dermed dit rådighedsbeløb. Det kan indirekte gøre det lettere at få godkendt et lån, selvom boligstøtten ikke tæller med som en indkomstpost i sig selv.
Kan man låne penge på kontanthjælp?
Det er muligt, men vanskeligere end med de fleste andre indkomsttyper, fordi kontanthjælp typisk er lav og kan blive reduceret afhængig af formue og samlivsstatus. De fleste, der kun modtager kontanthjælp, vil kun kunne opnå meget små lånebeløb, hvis de overhovedet kan blive godkendt.
Hvad gør jeg, hvis jeg bliver afvist alle steder?
Bliver du afvist gentagne gange, er det et signal om, at din nuværende økonomi ikke kan bære mere gæld lige nu. I stedet for at søge videre hos flere og flere udbydere – hvilket i øvrigt kan skade din kreditværdighed yderligere – er det værd at kontakte en gratis gældsrådgivning og få kortlagt, om der er andre løsninger end et lån, for eksempel offentlige ydelser, familiehjælp eller en afdragsordning med eksisterende kreditorer.
Kan pensionister låne penge uden lønindkomst?
Ja, folkepension og eventuelle private pensionsudbetalinger regnes som stabil indkomst, og mange banker tilbyder da også lån til pensionister. Beløbet og løbetiden vil dog afhænge af rådighedsbeløbet, og bankerne er generelt varsomme med lange løbetider til ældre låntagere, blandt andet fordi det kan påvirke, hvor sikkert lånet kan tilbagebetales over tid.
Er det bedre at bede familien om et lån end at søge i banken?
Det kommer an på situationen. Et familielån er ofte billigere, fordi der sjældent er renter og gebyrer, men det kræver klare, skriftlige aftaler for at undgå konflikter. Et banklån giver til gengæld en formel, juridisk ramme og påvirker ikke relationen til familien på samme måde, hvis noget går galt undervejs.